DUDA - din vej til viden

Start  |   Opgaver  Video  |   Aviser  Spil  |   TV   Oplysningen

 

Christian den 4.’s tidslinie

  • 1577 - Christian den 4. blev født den 12. april som det 3. barn af Frederik den 2. og dronning Sophie.
    2. juni døbtes barnet slet og ret Christian. Efter  barnedåben blev han, som det på dette tidspunkt sig hør og bør, sendt ned til  sin mormor, hos hvem han boede de første par år. Christians to ældre søskende  Elisabeth og Anna opholdt sig på dette tidspunkt også hos  mormoderen.
    Mormoderen, hertuginde Elisabeth af Mecklenburg, var iøvrigt  datter af Frederik den 1.
  • 1580 - Vælges til tronfølger af Rigsrådet.
  • 1588 - kun 11 år gammel blev Christian konge efter sin fars død. Grundet  hans alder blev det under en formynderregering. Den håndfæstning, som han  skrev under på, var enslydende med den, der fungerede i faderens  regeringsperiode.
  • 1596 - 29. august kroning i Vor Frue Kirke.
  • 1597 - gift med Anna Cathrine af Brandenburg, med hvem han fik 6 børn.  Dronningen døde 1612.
  • 1598 - begyndte indretningen af en orlogsshavn. Tøjhuset og  proviantgården blev indrettet på hver side af havnebassinet i København.
  • 1599 - sejlede til Nordkap for at demonstrere Danmarks rettigheder over for England og Sverige. Danskerne og svenskerne brugte lange perioder på at  diskutere, hvem der skulle bestemme i den nordlige del af Norge. Svenskerne  mente eksempelvis, at det samiske normadefolk var svensk, og at de derfor havde  visse rettigheder i nord.
  • 1600 - 1620 Frederiksborg bygges.
  • 1602 - oprettes der dansk handelsmonopol på Island. Det især rammer  hanseaterne. Denne ordning var islændingene heller ikke hel tilfredse med. De  mente, at de fik for dårlig en pris for deres varer, og at de ting de skulle købe, blev for dyre.
  • 1604 - stort opgør i Odense med Rigsrådet vedrørende sverigespolitikken.  Rigsrådet pegede på håndfæstningen og manede til ro, men kongen synes efterhånden at svensken trængte til en afklapsning.
  • 1606 - 1624 Rosenborg bygges.
  • 1608 - Rigsrådet valgte prins Christian til tronfølger.
  • 1611 - 1613 den såkaldte Kalmarkrig mod svenskerne, der sluttede med freden i Knäred. Den danske sejr var noget beskeden.
  • 1614 - Christiansstad grundlægges.
  • 1615 - Christian den 4. giftede sig med Kirsten Munk, med hvem han fik 10 børn - bl.a.  Leonora Christine, som allerede i en alder af 15 år blev gift med den navnkundige Corfitz Ullfeldt.
  • 1616 - Glückstad grundlægges; den eneste af hans byer der fik stjerneopbygningen, som man mente var ideel i forbindelse med byens eventuelle  forsvar.
  • 1617 - Christianshavn grundlægges.
  • 1618 - 1622 Der sendes en flåde til Indien under ledelse af Ove Gjedde, som erhvervede Tranquebar . Ove Gjedde anlagde her selv fortet Dansborg.  Befolkningen i kolonien var overvejende indisk, men byen var en tro kopi af  1600-årenes stil: med lige gader og fæstningsværker.
  • 1618 - 30-årskrigen begyndte. Den katolske tyske kejser gik i kødet på det  lutheranske Böhmen. Overalt i Europa var man spændte på situationen - England og  Nederlandene ønskede ikke et stærkt Tyskland, men ville ikke rigtig selv engagere  sig. Christian den 4. og den svenske kong Gustav Adolf var begge villige til at  træde ind. Valget faldt på Christian.
  • 1619 - den norske sømand, Jens Munk, sendes ud for at finde Nordvestpassagen til Indien og Kina - det endte dog i en fatal katastrofe. Han vendte hjem i 1620 med de sørgelige rester.
  • 1620 - Silkeproduktionen startes. Børsen påbegyndes.
  • 1621 - Sverige erobrede Riga. Prins Frederik udnævnedes i Bremen til coadjunkt,  for at dæmme op mod syd. Børnehuset startes.
  • 1624 - kongen startede postvæsnet op. I starten kun internt i hovedstaden og mellem København og Hamburg.
  • 1625 - det første kompani med henblik på dansk Afrika-handel oprettes.
  • 1625 - 1629 deltagelse i 30-årskrigen. Da han ikke kan få Rigsrådets accept  af at gå ind i denne krig, tar' han afsted i kraft af sin titel som hertug af  Holsten. Dog trækker han alle problemerne med til Danmark senere. Han går i krig  fortrinsvis med hvervet tysk mandskab og danske frivillige. Allerede i 1626 kom  det kommet til det eneste rigtige slag, nemlig ved Lutter am Barenberg.  Christian den 4. taber og flygter nordpå med den kejserlige general Wallenstein  i hælene. Jylland bliver plyndret af tyske tropper og det ender først med fred i  1629. Mens Jylland var besat, havde kongen et møde  med Gustav Adolf i Sverige. Sidstnævnte ville at de skulle slå pjalterne sammen  og jage Wallenstein på porten, men de blev ikke enige og skiltes som uvenner.  Kejseren i Tyskland bliver nu betænkelig. For ham er en dansk-svensk alliance  farlig så han beslutter sig for at tilbyde Christian fred. I Danmark er  situationen nu ved at se noget sort ud. Økonomien er svag og for at rette l lidt  op på det sætter kongen tolden i de danske farvende op, noget der virkelig  irriterer England og Nederlandene. Situationen med svenskerne spidser til idet  kongen nu spiser kirsebær med kejseren i Tyskland.
  • 1628 - samlivet med Kirsten Munk ophører. Hun forlader dog først hoffet i 1630.
  • 1629 - indleder kongen forholdet til Vibeke Kruse. Kronborg brænder.
  • 1631 - Nyboder påbebyndes.
  • 1637 - 1642 Rundetårn bygges.
  • 1643 - 1645 krig med Sverige. Overraskelsesangrebet i 1643 startede med et  samtidigt angreb på 2 fronter. Den svenske general Torstenson, der var en  sand mester i lynkrig banede sig vej op gennem Jylland samtidig med at Skåne blev angrebet af Sverige. Fred med Sverige i Brömsebro 1645 efter slaget  på Kolberger Heide 1644, hvor kongen, som tidligere nævnt, selv deltog i  søslaget ombord på "Treenigheden". Vi blev nødt til at afstå nogle grænseområder i Norge, vi tabte Gotland og skulle midlertidigt afstå Halland for en  periode på 30 år. Sverige overtog herefter førerskabet i Norden, da vi efterhånden var temmelig forarmede.
  • 1646 - 1647 Ullfeldts og Leonora Christines rejste til Nederlandene, hvilket  igen var med til at tilspidse situationen mellem kongen og svigersønnen.
  • 1647 - kronprins Christian dør.
  • 1648 -28. februar, Christian den 4. dør på Rosenborg. Kongen kom sig aldrig  rigtig over sit nederlag til svenskerne og Gustav Adolf, og det blev ved at pine  ham til sin død. Endvidere pinte det ham at blive skilt fra Kirsten Munk.  Det skete på grund af hendes utroskab. Hun var efter sigende hans livs store  kærlighed, men hun var forfærdentlig strid og intrigant. Efter at hun forlod  hoffet, brugte de to parter hver især meget tid på at få fælles børn og  svigerbørn over på hver deres parti. Han havde ligeledes utrolig svært ved at  styre sine svigersønner. Han regnede med, at han ved at give dem højtstående  poster, kunne få dem til at spille med på sine egne ideer, men han tog fejl.  Corfitz Ulfeldt voldte ham store kvaler, og denne blev ved at slå sine folder efter kongens død. Også Rigsrådet havde han problemer med. De sidste år stod han  temmelig isoleret i sin politik. Det så dårligt ud for økonomien og han var mere  eller mindre sat under administration. Kort sagt døde kongen som en temmelig bitter  mand.

Da Christian den 4. kom til magten, var Danmark inde i en tid med økonomisk  højkonjunktur og stigede priser. Den gode økonomiske situation gav ham muligheden for at komme godt igang fra starten.
Allerede omkring 1572 var de  københavnske købmænd begyndt at tage del i den oversøiske handel. Endvidere  tjente han gode penge på Øresundstolden; penge der gik lige ned i egen lomme.

Udenrigspolitisk var han ikke nogen ørn, så det blev ikke en større succes.  Han var meget optaget af Sveriges voksende magt i det østlige østersøområde,  hvilket jo kastede os ud i et par krige med svenskerne, hvor vi sluttelig fik os en  ordentlig een over trynen. Gustav Adolf førte i sin regeringsperiode en temmelig  imperialistisk politik i østersøområdet. Faktisk besad han sluttelig et  område, der strakte sig fra Den finske Bugt til Gdansk/Danzig.  Indenrigspolitisk var der i starten tale om en opgangsperiode, som i vid  udstrækning kom hovedstaden til gode

Bygningsværker udenfor hovedstaden:

Sjælland:

  • Kronborg, delvis genopført efter brand,
  • Frederiksborg og Ibstrup, nyopført,
  • Roskilde Domkirke, gravkapel påbegyndt 1611.

Jylland:

  • Koldinghus, Skanderborghus og Aalborghus, alle ombygninger,
  • Endvidere havde han planer, for noget han kaldte Jyllandsby (senere  Frederiksodde - Fredericia). Planerne fik han dog aldrig ført ud i livet.

Øerne:

  • Nakskov, byplanregulering og ombygninger,
  • Nykøbing F., byplanlægning og ombygninger.

Holsten:

  • Krempe, ombygninger,
  • Glückstadt og Christianspris, nyanlæg,
  • Endvidere havde han en lang række planer for Bredsted og Ballum, som aldrig  rigtig blev til noget.

Norge:

  • Christiansand og Christiania anlægges,
  • Bohus og Kongelf ombygges.

Skåne:

  • Varberg Slot, Halmstad og Malmöhus, gennemgribende ombygning.
  • Laholm Slot ombygges,
  • Christianopel og Christianstad med Trefoldighedskirken anlægges.

Bygningsværker i København:

  • Tøjhuset 1598 - 1604,
  • Børsen 1619 - 1626,
  • Rundetårn 1637 - 1642,
  • Nyboder 1631 - 1641,
  • Rosenborg 1606 - 1617,
  • Bryghuset 1616 - 1618,
  • Provianthuset 1602 - 1606, delvis nedbrændt,
  • Københavns vartegn 1610, pillet ned 1800,
  • Holmens kirke, ombygning 1619 og 41. Det var en tidligere ankersmedie, men  den ombygges nu til sømandskirke,
  • Våbenhus til Helligåndskirken, ca. 1630. Her bruger han de søjler som han  har til overs fra sit byggeri af Børsen,
  • Københavns Rådhus, modernisering 1606 -1610, hvorefter det desværre  nedbrænder,
  • Caritas Springvandet 1609 - 1610 - det, på Gammeltorv, endnu bevarede  "Guldæblespringvand".
  • Korsfløjen til Petri Kirke 1631 - 1634,
  • Knippelsbro, nedbrudt 1618,
  • Anna Rotunda påbegyndt 1643, men ikke fuldført,
  • Regensen 1618 - 1623,
  • Christianshavn, anlagt 161

Læs mere om Christian den 4. her

Her finder du den danske konge Christian den 4.s livsforløb og en oversigt over hans imponerende bygningsværker.

DUDA © 2016  | Om DUDA | Annoncér på DUDA | Foreslå nyt link | Link til DUDA