I denne søde juletid  Komponist: C. Balle, 1855 Tekst: H.A. Brorson, 1739 I denne søde juletid tør man sig ret fornøje og bruge al sin kunst og flid, Guds nåde at ophøje; ved den, som er i krybben lagt, vi vil af ganske sjælemagt i ånden os forlyste; din lov skal høres, frelsermand, så vidt og bredt i verdens land', at jorden den skal ryste.
En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige, for verdens synders skyld forlod sit søde himmerige, det var ham svart at tænke på, at verden skulle undergå, det skar ham i hans hjerte; i sådan hjertens kærlighed han kom til os på jorden ned at lindre vores smerte.
Vor tak vi vil frembære da, endskønt den er kun ringe, hosianna og halleluja skal alle vegne klinge; Guds ark er kommen i vor lejr! thi sjunge vi om fryd og sejr, mens hjertet sig kan røre, vi sjunge om den søde fred, at helvede skal skælve ved vor julesang at høre.
Gud er nu ikke længer vred, det kan vi deraf vide, at han har sendt sin søn herned, for verdens synd at lide. Det vorde vidt og bredt bekendt, at Gud sin søn for os har sendt til jammer, ve og våde, hvo ville da ej være fro, og lade al sin sorg bero på Jesu søde nåde? |